Seniorer

Seniorer

Gentofte skal være den bedste kommune at leve i, hele livet!

Gentofte skal, som det har været tilfældet i mange år, være et sted med fokus på livskvalitet – uanset alder!

Et aktivt seniorliv er heldigvis hverdagen for rigtig mange i Gentofte. ‘Man sidder ikke bare derhjemme og venter på at nogen kommer på besøg’. Man er udfarende og om sig med alskens aktiviteter og sociale gøremål, der skaber livskvalitet i dagligdagen. Er man alligevel blevet ufrivillig ensom, findes der heldigvis flere muligheder for at få nye venner via fx Frivilligcenteret og initiativer som Hemingway Club og Karen Blixen Club.

En sund hjerne i en sund krop – det giver høj livskvalitet og er værd at stræbe efter. Og Gentofte har rigtig meget at byde på, fra kultur til stavgang og vores mange dagcentre der tilbyder pensionister en ‘fritidsklub’ med fællesskab, samvær og masser af tilbud og udfoldelsesmuligheder – man skal såmænd blot møde op.

Og når man når dertil, at man har brug for hjælp i det daglige, støtter kommunen op med hjælp og pleje, hvad enten det er hjemme, i ældrebolig eller når man skal på plejehjem.

Det siger sig selv, at det høje serviceniveau for ældreplejen fortsat skal være helt i top. Her er brug af ny teknologi, udvikling og nytænkning helt nødvendig, for at give samme eller bedre service i fremtiden.

Vi skal huske på, at vores seniorer har været med til at opbygge det Gentofte, vi har i dag. De fortjener, at vi gør alt for at sikre et højt niveau, hvad enten det drejer sig om aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for de rørige, eller mere direkte hjælp og pleje i dagligdagen.

Seniorer2